Singapore og paradisø i Malaysia
Destination
Sin-pore Malaysia
5 Days and 4 Nights Twin Sharing
0.00 Price Per Adult
+91 9884849794
info@naerairtravels.com
Priser
Voksen fra 12.490,-
Børn u/12 år fra 11.490,-
Eksklusive
afbestillingsforsikring
Bookinggebyr kr. 100,-
Følgende er inkluderet
i turen:Flyrejse fra Danmark-kul,sin
4-stjernede hoteller
morgenmad ,frokost
Lokal engelsktalende guide på transfers, udflugter og ture
Kørsel i bil eller minibus med aircondition
Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
er inkluderet:
Singapore og paradisø i Malaysia
11 dages rejse 2 nætter Singapore og 6 nætter Langkawi
På Malaysia rejser kan du opleve det smukkeste blå vand, kæmpestore træer, floder, grotter og jungle med næseaber, spøgelsesaber, vildsvin, krokodiller, kæmpefirben og selvfølgelig orangutanger! Sydøstasiens højeste bjerg er kegleformede Mount Kínabalu på Borneo, og fra toppen er der en skøn udsigt ud over et hav af hvide, tottede skyer. På fastlandet findes verdens ældste regnskov, Taman Negara, og i Cameron Highlands finder du smukke teplantager, der bølger sig igennem de grønne bjerge, og her er også jordbærplantager og charmerende engelske kolonitidsbyer, hvor du kan smage på teen. Den hyggelige by Melaka og Orientens Perle, Penang, byder på mange kulturelle, kulinariske og historiske seværdigheder, mens hovedstaden Kuala Lumpur er en levende blanding af kunst, kultur, storslået arkitektur og markeder i Chinatown og Little India. Men du kan heller ikke rejse til Malaysia uden at se palmer og blåt vand! Landets smukkeste strande finder du på øerne ud for kysten – Langkawi, Pangkor Island, Perhentian Islands, Redang Island og Tioman Island har alle krystalklart, turkisblåt vand og flotte, hvide strande! På Borneo er det orangutangerne, der trækker turisterne til, og det er altså lidt af en oplevelse at se de sjove dyr i deres naturlige omgivelser.
Dag 1: Afrejse fra Danmark
I dag starter din rejse mod et land, der i den grad er unikt. Malaysia byder på frodig regnskov, grønne bjergområder, levende storbyer, strande i verdensklasse, et rigt kulturliv og et fantastisk dyreliv, du ikke møder andre steder i verden. Det er et mekka for naturelskere - og ligegyldigt om du er til afslapning eller aktive oplevelser, ja så kan du godt læne dig tilbage, nyde flyveturen og glæde dig til de oplevelser, der venter dig..
.
Dag 2: Velkommen til dejlige Langkawi!
I dag bliver du budt velkommen på Langkawi - en middelstor ø ud for det nordvestlige hjørne af den malaysiske halvø.
Langkawi er den største i en øgruppe på omtrent 99 øer, og den ligger pænt klemt inde mellem Sumatra og den malaysiske halvø, så monsunvinden fra det Indiske Ocean når ofte at aftage i styrke inden den når Langkawis mange bugter. Øen byder på både skjulte bugter, kalkstenshuler, regnskov, solfyldte strande og blåt vand, og er oplagt til romantik og selvforkælelse. Strandene er helt fantastiske, vandet klart og varmt, og udsigten er helt utrolig på alle tidspunkter af døgnet, især når solen sænker sig i det Indiske Ocean. Den to kilometer lange Pantai Beach er øens mest populære strand, og det er også her, man finder de fleste hoteller.
Maden på Langkawi er også dejlig, alt kan findes på menukortet, men "alt godt fra havet" er helt bestemt i en klasse for sig.
Dag 3-7: Nyd livet på Langkawis skønne strande
Du skal selvfølgelig dase en hel masse ved stranden, slikke sol, bade, slentre ture langs vandet og bare slappe...
Har du lyst til andet end at dase på stranden, er der rige muligheder både til vands og til lands. Tag på tur i regnskoven eller udforsk øen på hesteryg. Er du vild med vindsurfing eller sejlads, er havet omkring øen perfekt. Eller du kan se det hele lidt fra oven og prøve parasailing. Udbuddet af seværdigheder på Langkawi er begrænset, men besøg bl.a. vandfaldene Seven Wells og Durian Perangin, Underwater World, der er Asiens største undervandsakvarium, og "Sommerpaladset" der blev bygget til det formål at danne scene for filmen "Anna og Kongen". Du skal selvfølgelig også se Langkawi Sky Bridge, hvor du nærmest går rundt over bjergene og har en fantastisk udsigt ud over hele øen og de nærliggende øer.
Langkawi er ikke større, end at det sagtens kan lade sig gøre at leje en taxi og køre en tur øen rundt. Enkelte områder kræver dog, at man har taget vandrestøvlerne med, da man skal på en lille vandretur igennem frodig regnskov før åbenbaringen viser sig som en lille bugt.
Langkawi har status som toldfrit område, og du kan med fordel købe elektronik (husk dog at overholde beløbsgrænsen for indførelse af varer i Danmark). Desuden finder du et rigt udbud af lokale souvenirs fra skakbrætter udskåret af Langkawi-marmor til det fineste, malaysiske batik. Du kan også prøve Air Gamat, en traditionel mirakelkur - brygget på søpølse.
Er du til dykning, så har Langkawi også utrolig meget at byde på. Der findes flere dykkercentre på Langkawi, og der tilbydes både snorkel- og dybhavsdykning, hvilket anbefales på det kraftigste. Farvandet omkring øen byder både på flotte koraller og et rigt fiskeliv - der er bl.a. mulighed for at at se sorttippede revhajer, barracudaer og havaborrer.
Dag 8: Velkommen til Singapore!
I dag ankommer du til Singapore!
Singapore er en travl, moderne storby med hektisk trafik, strømlinede skyskrabere og et indbyggertal på omkring 5 millioner. I byen bor hovedsagligt malaysiere, kinesere og indere, og de forskellige nationaliteter smitter af på byens kultur og sjæl. Det er nemt at få tiden til at gå i byen, for her simpelthen så mange ting at se! På havnepromenaden ligger det imponerende 165 meter høje pariserhjul, Singapore Flyer, og her er en fantastisk udsigt ud over hele byen. Fra promenaden kan du se over vandet til det sjove, moderne Art Science Museum, der er bygget, så det ligner en lotusblomst.
En kort gåtur fra museet ligger Marina Bay Sands Hotel, som har en Open Air Skypark på toppen. Her har du også en glimrende udsigt over storbyen og dens kendte skyline – udsigten er især smuk om aftenen, hvor storbyens lys spejler sig i vandet! Tag en drink og nyd synet af byens lys!
Dag 9: Gå på opdagelse i spændende Singapore
Start morgenen med at tage til Orchard road og nyd en dejlig morgenbuffet på en af de mange coffeeshops. Når først energidepoterne er fyldt op, kan du begynde at bruge af nogle af alle dine gratis indgangsbilletter. Hele 15 spændende steder kan du besøge uden at betale entré, og det gælder blandt andet: Sentosa Island Resort, National Orchid Garden, Singapore River Bumboat Tour, Jurong BirdPark, Singapore Zoo, Chinatown Heritage Centre, The Battle Box ved Fort Canning og Marina Bay Golf driving range, 1way cable car, Hippo HopOn - HopOff Cruise, mint Museum of Toys, Singapore Flyer og The Original Singapore Walks.
Hvilke aktiviteter, du vælger, er helt op til dig. Men du bør tage med den gratis SIA Hop-on bus, som kører rundt i centrum af Singapore. Du kan stå af og på lige så tosset du vil.
Husk, at Singapore af den reneste storby i Asien og det er forbudt at smide papir på gaden. Det udløser en meget stor bøde, hvis du smider skrald. Det er også forbudt at indføre tyggegummi... Hvis du rejser med børn, anbefaler vi, at du betaler lidt ekstra og tager svævebanen ud til Sentosa Island. Det er en flot tur, og her er der mulighed for at se Singapore fra oven. Du skal også opleve det fantastiske Underwater World og den smukke strand, inden du tager tilbage.
Det charmerende National Museum fra 1849 er Singapores ældste museum, og det ligner næsten et lille slot. Her kan du lære Singapores spændende historie og se byens nationalskatte i form af malerier og ældgamle klenodier. Byen har også den smukkeste botaniske have, hvor du kan opleve sjove planter i alle mulige farver og størrelser eller gå en tur i den nationale orkidéhave. Der er også en Zoologisk Have, der brillerer sig ved sine smukke, hvide tigere og en eksakt kopi af en lille, afrikansk landsby. Det er nemt at købe sig fattig i Singapores shoppingmekka, og der er et utal af gode shoppingcentre og små, sjove gademarkeder med ting og sager i alle afskygninger.
Rejser du uden børn er et besøg i baren på Raffles et "must". Her skal du bestille den verdensberømte Singapore Sling.
Dag 10: Afrejse fra Malaysia - Danmark. !
Dag 11: Velkommen hjem!
Hvis du har spørgsmål om vores rejser til , så kontakt vores rejsekonsulenter på telefon 24220223.
agent; tour operatører Naer Travels.com